Om mig

En uventet vej til programmering

Forhistorien om hvorfor jeg begyndte at programmere begynder langt fra en computerskærm. Læs med og få mere at vide om min vej, og hvorfor jeg valgte dette erhverv - lidt senere i livet end de fleste...

Med start i arkitekturen

Blyanten var mit foretrukne værktøj længe før tastaturet. Gennem hele skoletiden var tegning min konstante følgesvend - jeg har altid bearbejdet verden visuelt, hvilket fik mig til at drømme om at blive arkitekt. Som 19-årig skaffede denne passion mig en plads på Arkitektskolen Aarhus. Virkeligheden viste sig dog at være anderledes end drømmen. Det kreative og kunstneriske miljø på skolen gav ikke den balance mellem struktur og kreativitet, som jeg havde brug for til at trives. Før andet semester var slut, traf jeg en beslutning, der virkede skelsættende på det tidspunkt - jeg forlod arkitektskolen og så mig aldrig tilbage.

Drømmen om et liv på 2 hjul

Allerede et par år før jeg startede på arkitektskolen var cykling begyndt at fylde rigtigt meget i min hverdag. Så efter at være droppet ud af skolen var mit primære fokus de næste 13 år på amatørcykling på landevejen. Det var ikke bare en hobby - det var en identitet, der definerede mig gennem utallige timers træning, solskins- og regnvejrsdage samt konkurrencernes følelsesmæssige rutsjeture. Jeg deltog i utallige nationale eliteløb og endda internationale cykelløb. Selv om jeg til sidst accepterede, at mit fysiske talent ikke rakte til det professionelle felt, var disse år et utroligt eventyr fyldt med spænding og oplevelser.

Hvis jeg fik chancen, gjorde jeg gerne det hele igen. Følelsen af at presse sig igennem smertebarrierer, dedikationen til at arbejde hen imod mål og suset ved at krydse en målstreg formede mig dybt. Men alt har en afslutning, og dette kapitel i mit liv blev afsluttet kort efter fødslen af mit første barn. Den krævende træning ved siden af et arbejde var svært at forene med rollen som far. Jeg kørte en enkelt sæson efter min søns fødsel, men mine prioriteter havde ændret sig. Målstreger, der engang betød alt, blev afløst af de første skridt og godnathistorier.

Byttede hjul ud med løbesko

Efter cykling blev løb mit holdepunkt, mens mit professionelle liv flød. Jeg meldte mig ind i den lokale atletikklub og kastede mig ud i alt fra 5 km til maraton. Den disciplin, som cykling lærte mig, blev overført perfekt til langdistanceløb. Løb var fantastisk til at opretholde balancen mellem arbejde og privatliv. Jeg kunne indarbejde træning i min daglige pendling ved at løbe til og fra arbejde og lade resten af min tid være fri til familien.

Mit stolteste øjeblik som løber kom ved Hannover Marathon i 2016. Selv om det kun var mit andet maraton, krydsede jeg målstregen på 2:33 timer og vandt min aldersgruppe.

Det lærte mig noget afgørende: Den vedholdenhed, jeg havde opdyrket som atlet, kunne bruges i mange forskellige sammenhænge. Jeg skulle bare sætte mig for det og blive ved!

Den snoede karrierevej

Jeg fuldførte en professionsbachelor i ernæring og sundhed (hvor jeg dog brugte mere tid på at træne end på at studere), men stod efterfølgende med en uddannelse som jeg ikke havde lyst til at forfølge. De følgende år blev derfor et kludetæppe af arbejdsroller, der betalte regninger, men drænede mit overskud.

Kundesupportstillinger og en periode i en stor cykelforretning fik mig til at føle mig fanget. Selv en kortvarig lederrolle kunne ikke skjule den frygt, der kom søndag aften før hver arbejdsuge Jeg var dygtig nok til at præstere og mødte en masse gode mennesker undervejs, men jeg var også så afkoblet, at jeg følte mig tom, når dagen var omme.

Den uventede opdagelse

År med ufyldestgørende jobs og den vedvarende frygt for søndag aften resulterede til sidst i en udfordrende periode med udbrændthed. I forbindelse med restitution begyndte jeg at programmere som en måde at koble af og fordybe mig i noget meningsfyldt. Det, der startede som en restitutionsaktivitet, afslørede noget uventet: Frontend-udvikling tilbød præcis det, jeg havde ledt efter - struktureret problemløsning med kreative elementer. Efterhånden som mit helbred igen blev bedre, blev mine færdigheder det også. Programmering belønnede mønstergenkendelse, systematisk tænkning og fokuseret problemløsning på måder, der fik mig til at føle mig virkelig engageret.

En frisk start som 40-årig

Det var ikke let at tage springet og gøre software-udvikling til en levevej. Den største forhindring var at overbevise nogen om, at de skulle give en 40-årig uden formel programmeringsbaggrund en chance. Men den vedholdenhed, jeg havde oparbejdet gennem tusindvis af træningstimer, kom mig til gode her. Min tilgang til at lære at programmere var med den samme dedikation som jeg havde brugt indenfor sport: Daglig træning, målbare mål og tålmodighed med processen.

Hvor jeg er i dag

I dag har jeg fundet min plads i små fokuserede udviklingsteams, og jeg nyder det virkelig meget! Jeg har endda taget mig selv i at glæde mig til mandag morgen - måske den mest overraskende udvikling af alle.

Det jeg har lært

Livet følger sjældent en lineær sti. Nogle gange er det, der ser ud til at være en omvej, faktisk den nødvendige rejse for at finde ud af, hvor du virkelig hører til. Og nogle gange ligger den perfekte karriere derude et sted og venter tålmodigt på at du finder den!

Bliv ved med at jagte dine drømme ❤️